Ansvar

Løbedeltagelse: Deltagelse sker på deltagernes eget ansvar. Der skal løbes i respekt for andre færdende ligesom almindelige færdselsregler skal følges.

At komme til Strynø: Det er den enkelte løbers eget ansvar at sørge for at komme til Strynø, om det så sker per båd, kajak eller færge. Løbsledelsen kan ikke påtage sig et eventuelt erstatningsansvar over for en løbedeltager, der ikke er i stand til at stille til start ved løbet.

Vejret: Strynø's højeste punkt er ca. 8 m. Ved skybrud eller hyppig regn op til løbsdagen vil der være en risiko for dannelser af søer både på gaderne og på trampestierne. Afhængig af vandmassernes omfang vil vandet i de mindre slemme tilfælde kunne medføre evt. mudrede løbesko og at løberuten ikke lever op til vanlig standard. I ekstreme tilfælde vil store vandmasser kunne medføre, at løbsledelsen bliver nødt til at aflyse eventen. Startbegyrer med videre vil i en sådan situation ikke kunne returneres, da der vil være tale om en force majeure situation, som løbsledelsen ikke kan påtage sig ansvaret for.

Løbsledelsen anbefaler, at den enkelte løber holder sig ajour med vejrudsigten i dagene op til løbsdagen så egnet løbetøj/-sko kan vælges. Og så må man tage det som en oplevelse :-)

At det ikke er fuldstændigt usandynligt kan ses af nedenstående billede, som er taget i Strynø by ugen efter vi debutterede med Strynø Løbe Event debutterede i 2011!

Oversvømmelse ved Skippergade